Back to school

[Deleted]

Tilegnet: @benjamin

Det var altid så hektisk at starte i skole igen efter sommerferien. Der var gået så lang tid, hvor man ikke havde set sine venner og bekendte, og man havde haft rigelig med tid til at glemme alt, hvad der var sket hele det sidste år. Og i år var ingen undtagelse, selvfølgelig. Den første skoledag havde været forvirrende og kaotisk, især fordi de stadig ikke havde nogen professor i Botanik og vikaren var.. nå ja, ikke kompetent nok. De andre professorer havde konsekvent startet årets første lektion med at pointere, hvorfor præcis déres fag var bedre end alle andre, og prøve at banke ind i hovederne på dem, hvor vigtig F.U.T.-eksamen er og hvor meget, de kom til at arbejde for det i løbet af året. Jesus… Det var så meget 5. årgang om igen, bortset fra, at det her var endnu vigtigere.
Så Amelia var nærmest allerede træt i hovedet. Selvom der nærmest kun var gået én dag, så længtes hun efter at få aftensmåltidet overstået, så hun kunne komme i seng eller i det mindste give sig til et eller andet meningsløst tidsfordriv. Hun var stadig iført den hvide skjorte og de sorte bukser fra skoleuniformen, da hun begav sig op imod ugleriet for at sende en besked til sin bror. De havde ikke rigtigt nået at sige farvel til hinanden, da hun skulle imod Hogwarts igen, og det nagede hende lidt. De så i forvejen alt for lidt til hinanden. Hun kørte en hånd igennem det sorte hår, som hun havde løsnet efter at have haft det sat op hele dagen, og skubbede døren op ind til ugleriet. Lidt fraværende og uden egentlig at lægge mærke til, om der var andre derinde, vendte hun blikket opad og spejdede efter sin ugle. Han måtte sidde på sin pind deroppe et sted.

[Deleted]

Benji stod og fumlede med en af skolens ugler, der skulle sende et brev for ham. Hans egen ugle var stadig ude, da hans far havde lånt hende, mens han stadig var hjemme på sommerferie. Egentlig ville han meget gerne snart have sin ugle tilbage, for han synes det var irriterende at bruge skolens. De var aldrig lige så gode som hans egen. Han følte ikke han kunne stole på dem, lige så meget som han kunne med hans egen. Uglen hoppede op og ned på det ene ben, mens den strittede med det andet, hvilket gjorde det til lidt af en udfordring for ham, at binde sit brev fast. "Gider du godt stå stille!" hvæsede han af den, men det fik den bare til at baske med vingerne og sende ham et forarget blik. Hvis det skulle være på den måde, kunne han da også bare vælge en ny ugle. Han vendte ryggen til den anden og skulle egentlig til at kigge op i loftet efter en anden ugle, da han fik øje på en pige der så bekendt ud. Det var vist hende der datteren af Ministeren, fra Gryffindor. Han kneb øjnene en smule sammen og smilede ondt. "Jamen god eftermiddag, frøken Minister datter," sagde han, med sin mest sleske stemme, for at irritere hende. Han synes hun spillede alt for meget på hvem hendes far var, og han var ikke den eneste der kommenterede det overfor hende.

[Deleted]

Amelia lagde faktisk ikke rigtigt mærke til, at hun ikke var alene i ugleriet, før der var en, som tiltalte hende. Hun reagerede på 'Ministerdatter' og vendte blikket imod den, der havde talt, først lidt forvirret, fordi hun jo overhovedet ikke havde lagt mærke til ham. Hun modstod trangen til at himle med øjnene over hans kommentar. "Har du ikke noget bedre at tage dig til?" spurgte hun tonløst og løftede lidt spottende det ene øjenbryn. Den med Ministerdatteren var efterhånden gammel. Så snart, nogen havde noget imod hende, var det den, de greb efter - helt ærligt. Kunne de ikke finde noget bedre at drille hende med? Det prellede alligevel af efterhånden, og hun kunne for pokker da ikke gøre for, at hun var sin fars datter. Det var da også typisk, at hun skulle støde ind i ham Clifford-drengen, den første dag efter ferien. Altså, hvad var risikoen for dét? Der var jo rimelig mange andre elever på skolen. Som hun hellere ville se. Han så da rimelig godt ud og alt-det-der, det var bare en skam, at det blev overskygget så meget af hans afskyelige personlighed. Amelia vendte blikket opad igen. ”Amadeus!” kaldte hun og spottede øjeblikket efter et glimt af den gyldne fjerpragt, der blev rystet i protest. Den ugle kunne godt tage at indfinde sig! Jo før, hun kunne få sendt den ugle af sted, jo før kunne hun forlade ugleriet og selskabet.

[Deleted]

Benji kneb øjnene endnu mere sammen og han lænede sig op ad den hårde stenvæg, ved siden af vinduet. Han lod blikket glide over rækken af ugler, der sad oppe på pindende. "Nu du spørger, så nej, det har jeg ikke," svarede han, stadig med en spydig stemme, der egentlig ikke var hans egen. Han vidste egentlig ikke hvorfor han havde set sig ond på hende, kun at ingen af dem brød sig om hinanden, og de af og til kastede spydige kommentarer efter hinanden, hvis de passerede hinanden på gangen. De var på rivaliserende kollegier, så det brugte han som undskyldning, hvis nogen en dag skulle spørge, hvorfor i alverden de ikke kunne lide hinanden. Desuden brød han sig ikke om hendes attitude. "Har frøken Ministerdatter så haft en god første dag tilbage på Hogwarts?" spurgte han, med falsk høflighed. Han fik øje på en ugle der så ud til at kunne klare at flyve med et brev, og han håbede på, at den ikke ville være lige så irriterende som den anden, der stadig stod og hoppede i vindueskarmen. Han fløjtede skarpt og fandt et stykke ugleguf frem fra sin kappes lomme, mens han prøvede at fange dens opmærksomhed. Han var egentlig ret ligeglad med Scott's svar.

[Deleted]

Hans spydige svar fik hende til at fnyse lavmælt. ”Sikke da et sørgeligt liv, du lever.” kunne hun ikke lade være med at bemærke, hvis det var det eneste, han havde at give sig til, og vendte blikket imod ham igen. Hvor var drengens venner henne? Dem burde han vel også have nogen af, selvom det ikke undrede hende, hvis der ikke var nogen, som ville have noget med ham at gøre. Men Amelia havde dog en klar fornemmelse af, at han bare lignede en typisk Slytherinelev. Så de kom sikkert ganske godt ud af det med hinanden. Hun var ikke et sekund i tvivl om, at han overhovedet ikke spurgte til hendes dag for at være høflig. ”Hvis du endelig skal vide det, så nej. Og du gør den bestemt ikke bedre!” svarede hun lidt tvært og rystede de lange lokker om på ryggen i en lidt snobbet bevægelse. Hun var alt for træt til at tage en konfrontation som denne lige nu. ”Og jeg hedder Amelia.” tilføjede hun mumlende for sig selv, som hun vendte blikket væk fra ham endnu engang. ”Amadeus!” kaldte hun igen, denne gang i et skarpere tonefald og smilede et flygtigt smil, da uglen lettede fra sin pind med en lav tuden. Normalt var hun ret nærig med sine smil, men et enkelt i ny og næ skadede ikke. Amadeus slog sig til Amelias irritation ned ved siden af den hoppende ugle i vindueskarmen, så hun måtte stille sig hen ved siden af Benjamin for at få fæstnet brevet.

[Deleted]

Benji rullede med øjnene ad hendes kommentar. Selvfølgelig kastede hun en fornærmende kommentar tilbage til ham, han havde egentlig ikke forventet andet. Det ramte ham på ingen måde, for han lod sig aldrig mærke af folk, der ikke stod ham nær. For ham var alt hvad der kom ud af hendes mund ligegyldigt. Det prellede bare af på ham. Han fløjtede skarpt igen for at få uglens opmærksomhed og endelig kom den svævende ned til ham. Den landede på hans udstrakte arm og han gav den guffet, efter den havde strukket benet ud. Han skyndte sig at binde sit brev om dens ben, mens den smaskede på guffet, så den var distraheret. "Det glæder mig at høre, Ministerdatter," sagde han, stadig med den spydige stemme og den falske høflighed. Det var ikke ligefrem fordi han havde forladt sin opholdsstue i dag, med hensigt at finde hende og irritere hende, men når de nu begge var i ugleriet, kunne han lige så godt få en smule sjov ud af det. "Uh, skal vi være på fornavn nu, Ministerdatter?" spurgte han og smilede humorløst, da hun var tvunget til at gå hen til ham. Han spankulerede selv hen til vinduet og sendte uglen med sit eget brev afsted. Den anden ugle i vinduet var endelig holdt op med at hoppe og sendte ham endnu et bebrejdende blik, da en anden ugle fik lov til at sende hans brev ud.

[Deleted]

Amadeus var væsentligt bedre opdraget end den lille ugle, der hoppede rundt i vindueskarmen. Han strakte tålmodigt sit ben ud, mens Amelia fæstnede brevet dertil. Hun kunne kun smile af det overlegne blik, som hun bildte sig ind, den ene ugle sendte til den anden.

”Skynd dig tilbage, ikke?” mumlede hun lavmælt til fuglen og blev nappet lidt kærligt i fingeren, som hun løftede ham op og sendte ham ud af vinduet. Han skulle på en lang tur. Det var aldrig til at vide, hvor Darrow var henne i verden - derhen, hvor hans quidditch bød ham at være. Hun vendte sig åndsfraværende imod Benjamin og lagde armene over kors, idet hun selv lænede sig ind imod muren. ”Du spotter mig. Hvad er det, jeg har gjort dig?” krævede hun at få at vide, som hun så på ham med et vurderende blik. Hun anede faktisk ikke, hvor eller hvordan fjendtlighederne var opstået. Eller hvem, der havde startet dem i sin tid. Sådan havde det ligesom bare altid været. Det var kun på hendes første år, hun var ham helt foruden, huskede hun, da hun kom i tanke om, at han var en årgang under hende. Bette pus. ”Jeg ser ingen grund til at holde på formerne, Benji.” bemærkede hun med et opgivende skuldertræk og gjorde sit bedste for at lægge al den foragt, hun følte for ham, i navnet ’Benji’.

[Deleted]

Benji betragtede den ugle han havde valgt suse ud over Hogwarts arealer. Snart blev den fulgt af Amelia's ugle, og han blev ved med at kigge efter sin, indtil han ikke længere kunne se den. Så vendte han sig mod Amelia for at svare på hendes spørgsmål. "Uh, historie tid!" sagde han, med falsk spændthed. Han smilede humorforladt igen. "Du er Gryffindor, jeg er Slytherin. Hvad mere har du brug for at vide, Ministerdatter?" spurgte han og løftede et øjenbryn på den bedste arrogante manér han kunne finde på. Han udstødte en humorforladt, hård, kort latter, da hun kaldte ham ved hans kælenavn. Han havde godt nok ikke fortalt hende om det, så det måtte hun have samlet op, ved at høre en af hans venner kalde ham det, eller noget. Han kunne ikke selv finde på at fortælle hende sådan noget. "Åh, men man bliver jo nødt til at være høflig overfor datteren af selve Ministeren for Magi!" sagde han og viftede med hånden, da han sagde 'Ministeren for Magi' med en dramatisk tone.

[Deleted]

Amelias blik fulgte ligeledes de to ugler, indtil de var mere eller mindre ude af syne. ”Det er en forældet tankegang.” påstod hun og rullede lidt med øjnene over det. Bare fordi, man kom fra to rivaliserende kollegier betød det ikke, at man var dømt til at hade hinanden. Der var da utallige eksempler på forhold og venskaber på tværs af kollegierne! Men der var jo også bare dem, hvor der absolut ingen kemi var. Det var nok i virkeligheden det, det gik ud på. I et kort øjeblik ønskede Amelia, at hun kunne snerre til ham, at ’Ministeren for Magi aldeles ikke var hendes far’! Men det kunne hun ikke rigtigt løbe fra, og hun var da også vældig glad for det. For det meste i hvert fald. Det, at han blev véd med at kalde hende ’Ministerdatter’ begyndte at irritere hende grænseløst! Det var ikke så meget ordet, men mere den måde, han sagde det på. Hele tiden. ”Jeg har ikke brug for høflighed fra sådan én som dig!” udbrød hun irriteret og så ud af vinduet igen. Det smertede i hendes øjne, hvis hun skulle se for længe på ham. Det var en ret malplaceret samtale, for de vidste jo godt begge to, at der ikke var det mindste spor af høflighed imellem dem. Påtaget høflighed, ja, som i dén grad blev modsagt af deres tonefald.

[Deleted]

Benji løftede et øjenbryn ad hendes kommentar. "Om ikke andet er det stadig sandt, og det ved du," sagde han og lænede sig op ad væggen, mens han kiggede op på uglerne igen. De fleste af dem sov, da det var sidst på eftermiddagen, men nogle af dem var vågne og sad og stirrede ned på han og Amelia, oftest med kun et enkelt øje åbent. Det så lidt morsomt ud, at der hist og her var et enkelt, gult øje, der lyste op. Det kunne godt være, at det var en tåbelig ting, det dér med rivaliserende kollegier, han havde endda selv venner fra Gryffindor, men han kunne ikke rigtigt komme på andet. Han anede faktisk ikke, hvem der havde startet alt den fjendskab mellem dem, men det gjorde ham nu ikke særligt meget. Igen slog han den dér kolde, hårde latter op. "Det kan godt være du ikke har brug for det, men du får det alligevel, Ministerdatter," sagde han og kneb øjnene i igen, mens han fortsatte med at kigge op på uglerne. Han sørgede for, hver gang han sagde ordet 'Ministerdatter', at han lagde så meget foragt i det, at det nærmest dryppede af det, og hun ikke kunne undgå at høre, hvad han rent faktisk mente om hende. Det var ikke så meget, at hun var datter af Ministeren, hun kunne have været datter af opfinderen af Hikkesaft, han ville stadig sige den titel med foragt.

[Deleted]

Amelia var fristet til at rulle med øjnene en gang til, men hun aflod sig fra det. Det kunne også godt blive for meget. Og hun hadede, når vreden eller irritationen løb af med hende.
”Du aner ikke, hvad du taler om.” konstaterede hun i et særdeles tørt tonefald og sendte ham et nedladende blik. Amelia var ekspert i den slags blikke. Lidt ligegyldigt, en anelse medlidende og nedladende - det var normalt det, der var at se i hendes blik. I hvert fald så længe, hun ikke stod overfor en ven. Hun fnøs en smule over hans næste ord og vendte blikket lidt væk for at skjule, hvor meget det irriterede hende at blive kaldt det.
”Ved du hvad?” Hun skubbede sig lidt ud fra væggen og så på ham igen. ”Jeg behøver slet ikke stå her og tale med dig.” Hun slog lidt ud med hånden imod ugleriet, og begyndte dermed langsomt at bevæge sig over imod udgangen. Konstateringen var sådan set møntet lige så meget mod ham, som den var imod hende selv. Det var jo rigtigt nok. Det var ikke ligefrem fordi, de hyggesnakkede, vel? Nu var der kun tilbage at håbe, at Benji stadig havde ærinder i ugleriet, ellers kunne hun ende op med hans selskab hele vejen ned ad den lange trappe. Not so appealing. Amelia havde normalt en ret hurtig gang. Men ikke i ugleriet. Der var alt for stor risiko for at glide i den lidt slibrige masse af uglefjer og gylp, som hele gulvet var dækket af. Ikke et nummer, hun havde tænkt sig at lave foran ham Slytherinen.

[Deleted]

Benji kneb øjnene sammen og så hen på hende. "Jeg aner ikke hvad jeg taler om? Og hvad i alverden mener Ministerdatteren så med det?" spurgte han og lagde armene over kors. Hvis hun skulle til at benægte noget nu, ville han finde det morsomt. Han var ret sikker på, at hun heller ikke anede, hvem af dem der havde startet deres lille fejde. Men det kunne da ikke skade, at hun kom med et bud. Han udstødte en kort, humorforladt latter, da hun bevægede sig hen mod døren. Hun ville højest sandsynligt bare lang væk fra ham, hvilket han synes var sjovt, for så vidste han, at hvad han gjorde irriterede hende. Han rettede sig op og tog et par hurtige, velplacerede skridt henover gulvet, for at indhente hende. Ret heldigt, at han ikke gled i alle de små dyreknogler, uglegylp og fjer, der lå rundt omkring på gulvet. "Så er det jo så heldigt, at der kun er én trappe ned, og jeg også har færdiggjort mit ærinde heroppe," sagde han og blinkede til hende, med et ondt smil på læben.

//OOG: Jeg glemte at gemme den farve jeg havde brugt før, så jeg måtte vælge en ny, haha! //